https://padlet.com/susannejensen859/l6a329kurdlc
mandag den 7. maj 2018
mandag den 30. april 2018
Tranfere opgave til eleverne i praktik 1A.
Forflytnings opgavenNår du er i din praktik skal du observere og reflektere over flg.
Er du blevet introduceret til forflytning?
og hvis ja af vejleder/forflytningsinstruktør (hvem)? og (hvordan) er du blevet det?
Og (hvor)
Er der de nødvendige hjælpemidler til stede i borgerens hjem?
Er I to om forflytningen?
Beskriv gerne 2- 3 eller eksempler på, hvordan du har arbejdet/observeret og reflekterede over forflytninger i forhold til spørgsmålene.
Er der noget som har været meget svært i begyndelsen og som blev lettere undervejs eller manglede du noget viden omkring forflytninger/ hjælpemidler?
Fik du hjælp til den viden du manglede?
og hvem hjalp dig?
Det vil være fint, hvis du kan gøre det løbende over hele din praktik.
Du har altid muligheden for at se de små film som er lagt ind i power pointet omkring forflytninger, hvis du bliver i tvivl.
Husk at medbringe dine beskrivelser når du møder ind på skolen den første dag efter praktikken. Her skal I arbejde og videndele omkring jeres observationer og refleksioner fra praktikken.
mandag den 23. april 2018
ITrelationer: Del 1
ITrelationer: Del 1: Kontekst Baggrund: Vi arbejder som undervisere på ZBC Velfærd, under SOSU, henholdsvis i Ringsted og Roskilde. På skolen er der fler...
digitalundervisning: ITrelationer: Del 1
digitalundervisning: ITrelationer: Del 1: ITrelationer: Del 1 : Kontekst Baggrund: Vi arbejder som undervisere på ZBC Velfærd, under SOSU, henholdsvis i Ringsted og Roskilde. P...
ITrelationer: Del 1
ITrelationer: Del 1: Kontekst Baggrund: Vi arbejder som undervisere på ZBC Velfærd, under SOSU, henholdsvis i Ringsted og Roskilde. På skolen er der fler...
søndag den 22. april 2018
Vidensmål:
Have indsigt i digitale dannelse og webetik
Anvendelse af teknologiers anvendelses muligheder i undervisning og læring. Omkring anvendelse er det et af målene at det skal være med til b.la at understøtte undervisningen. og der er flere metoder, og som underviser er det os der vælger, hvad der er relevant - nyt "stof" gennemgang af begreber her kan en PowerPoint med kortfattet tekst være i orden.
Hver gang vi som underviser vælger digitale teknologier er det vigtig at vi ser på målgruppen. Eleverne kan også lave deres egne små film - skills. video med lyd
Udviklingen fra web 1 til web 2 er viser tydeligt at den traditionelle læremiddel kulturer er under pres. og at lærerne mangler didaktiske principper som kan understøtte planlægning, gennemførelse, og evaluering af undervisning. Det dog et didaktiske design er dog umiddelbart ikke helt fulgt med samfundet.
Den traditionelle Web 1.0 er meget klassisk oplæg, rapporter og traditionel afsender modtager perspektiv.
På mange institutioner er inklusiv vores egen er vores uddannelse ikke fulgt med. Ganske vist gør skolen meget ud af at profilere sig på digitale teknologier. Kort sagt skolen i dag mangler teorier, begreber, kategorier, principper, værktøjer og praksisgreb til at drive at skole i videnssamfundet. Og skal man"vise" at man som lærer har styr på det hele skal man blot udtale web 2.0 også selvom der bliver krydset finger og at man ikke kan se den sorte streg i panden.
Didaktik 2.0 omhandler: Skolens web 2.0 praksis, Eleverne som didaktiske designer, adgang til viden- den klassiske didaktisk "blinde plet" Hvor tingsliggørelse af adgang til viden blev formidlet gennem læren som medie og de artefakter, eleverne får stillet til rådighed i form af lærerbøger og andre materialer.
Eksempler på web 2.0 medier er YouTube, Wikipedia, face book osv. frit tilgængelig medier - det er helt legitimt - de fleste elever og lærer bruger i dag disse medier. Det gælder dog om også at være kildekritisk af sit valg af tilgængelig medier. lige pt køre der jo en sag mod face book s ejer omkring oplysninger som er blevet solgt videre.
Fig. 2.1 : Web 2.0 praksisformer i skolen i dag s. 48 henviser fint til.
som lærer vælger vi nogle didaktiske design ud som vi håber eleverne vil anvende, men undersøgelser viser at eleverne vælger deres egne design.
og det kan jo så diskuteres om det er godt eller skidt. Som lærer har man altid sine didaktiske overvejelser med sig - især når der også skal tænkes digital dannelse ind i.
der bliver også talt om brugergenert didaktik.
Didaktik l 1.0 er lærergeneret, didaktik 2.0 er en lærer og elevgeneret didaktik. designet er forskelligt og har forskellige positioner.
Erling lars Dale beskriver lærernes didaktiske aktiviteter og tilhørende kompetencer i 3 niveauer K1 at gennemføre undervisningen K2 planlægge undervisning gennem konkrete valg af mål, indhold, lærermidler osv. K3 konstruere og anvende begreber om undervisning, brugen af didaktiske teorier til at begrunde valg og aktiviteter som ligger på de foregående niveauer.
Som det var før var/er det lærerne som er didaktiske designer, men det nye paradigmeskift er at eleverne også bliver didaktiske designere. Didaktik 2.0 er nærmest en metafor som også er elev generet.
Eleverne vælge med eller uden lærens input mellem aktiviteterne samt gennemfører lærings aktiviterne ud fra egne valg K1 ,K2 hermed kommer de også til udvælge materiale og indhold.desværre viser de sidste årsundersøgelser at eleverne mangler kritiske kompetencer til at reflektere over og begrunde deres valg. Eleverne når ikke at være didaktiske designer på K3.
Derfor skal lærerne udvikle deres kompetencer i forhold til K1, K2 og K3 i forhold til elevernes didaktiske aktiviteter.
I vores undervisningsprogram som er tilrettelagt ud fra Web 2.0 arbejdes der ud fra en lærer og elevgeneret didaktik. Designet er forskelligt og har forskellige positioner .Eleverne skal arbejde ud fra 3 kategorier rød, gul og grøn afhængig af sværhedsgrad. Vi skal selvfølgelig være opmærksom på om eleverne opnår K3.
Have indsigt i digitale dannelse og webetik
Anvendelse af teknologiers anvendelses muligheder i undervisning og læring. Omkring anvendelse er det et af målene at det skal være med til b.la at understøtte undervisningen. og der er flere metoder, og som underviser er det os der vælger, hvad der er relevant - nyt "stof" gennemgang af begreber her kan en PowerPoint med kortfattet tekst være i orden.
Hver gang vi som underviser vælger digitale teknologier er det vigtig at vi ser på målgruppen. Eleverne kan også lave deres egne små film - skills. video med lyd
Udviklingen fra web 1 til web 2 er viser tydeligt at den traditionelle læremiddel kulturer er under pres. og at lærerne mangler didaktiske principper som kan understøtte planlægning, gennemførelse, og evaluering af undervisning. Det dog et didaktiske design er dog umiddelbart ikke helt fulgt med samfundet.
Den traditionelle Web 1.0 er meget klassisk oplæg, rapporter og traditionel afsender modtager perspektiv.
På mange institutioner er inklusiv vores egen er vores uddannelse ikke fulgt med. Ganske vist gør skolen meget ud af at profilere sig på digitale teknologier. Kort sagt skolen i dag mangler teorier, begreber, kategorier, principper, værktøjer og praksisgreb til at drive at skole i videnssamfundet. Og skal man"vise" at man som lærer har styr på det hele skal man blot udtale web 2.0 også selvom der bliver krydset finger og at man ikke kan se den sorte streg i panden.
Didaktik 2.0 omhandler: Skolens web 2.0 praksis, Eleverne som didaktiske designer, adgang til viden- den klassiske didaktisk "blinde plet" Hvor tingsliggørelse af adgang til viden blev formidlet gennem læren som medie og de artefakter, eleverne får stillet til rådighed i form af lærerbøger og andre materialer.
Eksempler på web 2.0 medier er YouTube, Wikipedia, face book osv. frit tilgængelig medier - det er helt legitimt - de fleste elever og lærer bruger i dag disse medier. Det gælder dog om også at være kildekritisk af sit valg af tilgængelig medier. lige pt køre der jo en sag mod face book s ejer omkring oplysninger som er blevet solgt videre.
Fig. 2.1 : Web 2.0 praksisformer i skolen i dag s. 48 henviser fint til.
som lærer vælger vi nogle didaktiske design ud som vi håber eleverne vil anvende, men undersøgelser viser at eleverne vælger deres egne design.
og det kan jo så diskuteres om det er godt eller skidt. Som lærer har man altid sine didaktiske overvejelser med sig - især når der også skal tænkes digital dannelse ind i.
der bliver også talt om brugergenert didaktik.
Didaktik l 1.0 er lærergeneret, didaktik 2.0 er en lærer og elevgeneret didaktik. designet er forskelligt og har forskellige positioner.
Erling lars Dale beskriver lærernes didaktiske aktiviteter og tilhørende kompetencer i 3 niveauer K1 at gennemføre undervisningen K2 planlægge undervisning gennem konkrete valg af mål, indhold, lærermidler osv. K3 konstruere og anvende begreber om undervisning, brugen af didaktiske teorier til at begrunde valg og aktiviteter som ligger på de foregående niveauer.
Som det var før var/er det lærerne som er didaktiske designer, men det nye paradigmeskift er at eleverne også bliver didaktiske designere. Didaktik 2.0 er nærmest en metafor som også er elev generet.
Eleverne vælge med eller uden lærens input mellem aktiviteterne samt gennemfører lærings aktiviterne ud fra egne valg K1 ,K2 hermed kommer de også til udvælge materiale og indhold.desværre viser de sidste årsundersøgelser at eleverne mangler kritiske kompetencer til at reflektere over og begrunde deres valg. Eleverne når ikke at være didaktiske designer på K3.
Derfor skal lærerne udvikle deres kompetencer i forhold til K1, K2 og K3 i forhold til elevernes didaktiske aktiviteter.
I vores undervisningsprogram som er tilrettelagt ud fra Web 2.0 arbejdes der ud fra en lærer og elevgeneret didaktik. Designet er forskelligt og har forskellige positioner .Eleverne skal arbejde ud fra 3 kategorier rød, gul og grøn afhængig af sværhedsgrad. Vi skal selvfølgelig være opmærksom på om eleverne opnår K3.
d. 19/4 blev der arbejdet med forskellige for former for feedback, feedforward, samt feed up. det var for øvrigt også vores sidste undervisningsdag. En meget spændende dag, hvor b.la Hattig blev bragt i spil. Alle 3 begreber arbejder vi jo med til daglig, men godt at få reflekteret over hvad det er vi vil med det. Anne og jeg fik sat ind omkring den didaktiske e- læringsmodel.
jeg forsøgte mig ud i Todays meet. programmet er ok at arbejde med og jeg tænker det kan bruges som en hurtigere løsning end padlet. Der er bare et par minusser man skal være opmærksom på. b.la at siden skal vær åben i længere tid end 2 timer. Især hvis det skal bruges senere.
eleverne kan være anonyme, statement kun 140 tegn hvilke kan være en fordel, hvis det ikke skal tage for lang tid især for de elever som måske oplever skriveblokering over for en sådan opgave. Fordel nr. 2 eleverne kan optræde anonyme og de stille elever får også en stemme. Det er helt klart en metode som jeg vil bruge fremover.
Det kræver dog at eleverne kan arbejde i deres PC. så der skal lige ledes se på, hvilken elevgruppe det drejer sig om.
jeg forsøgte mig ud i Todays meet. programmet er ok at arbejde med og jeg tænker det kan bruges som en hurtigere løsning end padlet. Der er bare et par minusser man skal være opmærksom på. b.la at siden skal vær åben i længere tid end 2 timer. Især hvis det skal bruges senere.
eleverne kan være anonyme, statement kun 140 tegn hvilke kan være en fordel, hvis det ikke skal tage for lang tid især for de elever som måske oplever skriveblokering over for en sådan opgave. Fordel nr. 2 eleverne kan optræde anonyme og de stille elever får også en stemme. Det er helt klart en metode som jeg vil bruge fremover.
Det kræver dog at eleverne kan arbejde i deres PC. så der skal lige ledes se på, hvilken elevgruppe det drejer sig om.
ITrelationer: E-didaktiske overvejelsesmodel fra eVidenCentere...
ITrelationer:
E-didaktiske overvejelsesmodel fra eVidenCentere...: E-didaktiske overvejelsesmodel fra eVidenCenteret
E-didaktiske overvejelsesmodel fra eVidenCentere...: E-didaktiske overvejelsesmodel fra eVidenCenteret
ITrelationer: Feed up - feed back og feed forward
ITrelationer: Feed up - feed back og feed forward: Feed up - feed back og feed forward
torsdag den 19. april 2018
søndag den 15. april 2018
Denne bog er bestemt et studie værd . Den sætter netop fokus på transfer og hvad vi skal være opmærksomme på når vi som underviser vælger at "bruge" transfer. B.la at eleverne arbejder i et tredje rum, som er placeret mellem to læringsrum skolen og praktikken.
Ligeledes er det vigtigt at der er fokus på de 3 faser.
Jeg kunne frem hæve mange flere vigtige ting og nye begreber som jeg ikke før har kendt til, men egentlig har anvendt uden helt at have hvad, hvordan, hvorfor med. Fjern og nær transfer er ligeledes en øjenåbner.
Ligeledes er det vigtigt at der er fokus på de 3 faser.
Jeg kunne frem hæve mange flere vigtige ting og nye begreber som jeg ikke før har kendt til, men egentlig har anvendt uden helt at have hvad, hvordan, hvorfor med. Fjern og nær transfer er ligeledes en øjenåbner.
mandag den 9. april 2018
D. 15/3 2018
Her arbejdede vi med transfer i undervisning. Det var en meget spændende dag, hvor vi blev præsenteret for flere muligheder og teorier. Anne og jeg arbejder på samme matrikel Ringsted/Roskilde EUD velfærd også kaldet "SOSU" når vi taler sammen som kollegaer. I vores daglig arbejder vi meget med transfer. Eleverne skal opleve deres undervisning så praksisnær som muligt. b.la. bruger vi meget Skills, hvor eleverne ud fra en case beskriver en situation. Det kan handle om kommunikation med en borger/patient, korrekt håndhygiejne for at forhindre smittespredning, personlig pleje osv.
I en sådan situation har eleverne virkelig mulighed for at prøve det af. Både at være omsorgsgiver/professionel samt at være borger/patient. De handler og teorien bag deres handlinger bliver vurderet. Som undervisner kan vi løbende give feed forward samt feedback.
Eleverne giver udtryk for, at de ikke står helt på bar bund når de kommer i praktik. Vi fortæller eleverne, at det vi prøver, er at give dem det optimale, men vi gør dem også opmærksomme på, at virkeligheden kan være anderledes.
Men vi prøver at ruste dem bedst mulig ved, at de ved, hvordan de kan handle i forskellige situationer.
Jeg bruger indimellem den metafor, hvor jeg fortæller dem, at når de føler sig pressede og ikke lige ved/kan huske hvordan er det her - så skal de agere and. Eleverne ser på mig og måske tænker de "hvad mener hun".
Så kommer fortællingen om anden, som svømmer stille og roligt ude på søen. Den nikker til de andre ænder og svømmer majestætisk rundt, spiser lidt og er meget rolig. Men under overfladen karter dens små andefødder rundt og der er fart på dem. Men de ser iagttageren af anden jo ikke.
Og det er her jeg er "anden" Trækker vejret stille og rolig viser med den øverste del af kroppen, at jeg er ganske rolig og har styr på det, samtidig placere jeg mine hænder ved mine hofter og det er de små andefødder som karter rundt og der er fart på.
Her får alle sig et lille grin og eleverne forstår hvad jeg mener. De skal virkelig agere and og indimellem også " Djævlens advokat" forstået på den måde, at jo mere de ved jo bedre kan de hjælpe deres borger og patienter. Eleverne bliver også undervist i, hvordan samfundet er bygget op, hvilke love de arbejder under og hvordan de gør det. Det kan hjælpe dem til, at få indblik i, hvordan de kan støtte og vejlede deres borger/patienter på den rigtige måde. Eleverne afprøvede en padlet, hvor Anne og jeg havde stillet 3 enkle spørgsmål til et hold SSA som skulle ud i deres første praktik. det fik dem til, at reflektere lidt over deres kommende praktik. Flere valgte at skrive anonymt, men de gav sig til kende da jeg efterfølgende gennemgik svarende på tavlen. Der blev sat lidt flere ord på mundligt. Da jeg regner med at forsætte med holdet når de kommer ind igen om 5 mdr. vil jeg tage deres refleksioner/udsagn frem igen for at høre hvordan det så er gået.
Vi sender også eleverne ud med en skole- og praktikopgave. Her skal de arbejde med beskrivelsen af Den kompetente Social og sundhedsassistentens kerneopgaver samt patienten/borgeren i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemstillinger.
Når eleverne kommer ind igen bruger de den første uge til at arbejde med deres opgave fra praktikken, hvilket giver dem et sammenhæng mellem skole og praktik - altså tranfer.
For ca. halvlandet år siden var der kort opsamling af praktikken når eleverne kom ind igen og så hurtigt videre til skoleperiode. Eleverne nåede ikke at reflektere - få diskuteret deres oplevelser.
Derfor er de nye tiltag fantastiske og det giver også os som undervisere et meget bedre indblik i elevernes hverdag og på den måde kan vi hele tiden blive bedre.
Det her blev et meget lang indlæg, men hvis det skal give mening og indblik kan det ikke være anderledes.
Her arbejdede vi med transfer i undervisning. Det var en meget spændende dag, hvor vi blev præsenteret for flere muligheder og teorier. Anne og jeg arbejder på samme matrikel Ringsted/Roskilde EUD velfærd også kaldet "SOSU" når vi taler sammen som kollegaer. I vores daglig arbejder vi meget med transfer. Eleverne skal opleve deres undervisning så praksisnær som muligt. b.la. bruger vi meget Skills, hvor eleverne ud fra en case beskriver en situation. Det kan handle om kommunikation med en borger/patient, korrekt håndhygiejne for at forhindre smittespredning, personlig pleje osv.
I en sådan situation har eleverne virkelig mulighed for at prøve det af. Både at være omsorgsgiver/professionel samt at være borger/patient. De handler og teorien bag deres handlinger bliver vurderet. Som undervisner kan vi løbende give feed forward samt feedback.
Eleverne giver udtryk for, at de ikke står helt på bar bund når de kommer i praktik. Vi fortæller eleverne, at det vi prøver, er at give dem det optimale, men vi gør dem også opmærksomme på, at virkeligheden kan være anderledes.
Men vi prøver at ruste dem bedst mulig ved, at de ved, hvordan de kan handle i forskellige situationer.
Jeg bruger indimellem den metafor, hvor jeg fortæller dem, at når de føler sig pressede og ikke lige ved/kan huske hvordan er det her - så skal de agere and. Eleverne ser på mig og måske tænker de "hvad mener hun".
Så kommer fortællingen om anden, som svømmer stille og roligt ude på søen. Den nikker til de andre ænder og svømmer majestætisk rundt, spiser lidt og er meget rolig. Men under overfladen karter dens små andefødder rundt og der er fart på dem. Men de ser iagttageren af anden jo ikke.
Og det er her jeg er "anden" Trækker vejret stille og rolig viser med den øverste del af kroppen, at jeg er ganske rolig og har styr på det, samtidig placere jeg mine hænder ved mine hofter og det er de små andefødder som karter rundt og der er fart på.
Her får alle sig et lille grin og eleverne forstår hvad jeg mener. De skal virkelig agere and og indimellem også " Djævlens advokat" forstået på den måde, at jo mere de ved jo bedre kan de hjælpe deres borger og patienter. Eleverne bliver også undervist i, hvordan samfundet er bygget op, hvilke love de arbejder under og hvordan de gør det. Det kan hjælpe dem til, at få indblik i, hvordan de kan støtte og vejlede deres borger/patienter på den rigtige måde. Eleverne afprøvede en padlet, hvor Anne og jeg havde stillet 3 enkle spørgsmål til et hold SSA som skulle ud i deres første praktik. det fik dem til, at reflektere lidt over deres kommende praktik. Flere valgte at skrive anonymt, men de gav sig til kende da jeg efterfølgende gennemgik svarende på tavlen. Der blev sat lidt flere ord på mundligt. Da jeg regner med at forsætte med holdet når de kommer ind igen om 5 mdr. vil jeg tage deres refleksioner/udsagn frem igen for at høre hvordan det så er gået.
Vi sender også eleverne ud med en skole- og praktikopgave. Her skal de arbejde med beskrivelsen af Den kompetente Social og sundhedsassistentens kerneopgaver samt patienten/borgeren i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemstillinger.
Når eleverne kommer ind igen bruger de den første uge til at arbejde med deres opgave fra praktikken, hvilket giver dem et sammenhæng mellem skole og praktik - altså tranfer.
For ca. halvlandet år siden var der kort opsamling af praktikken når eleverne kom ind igen og så hurtigt videre til skoleperiode. Eleverne nåede ikke at reflektere - få diskuteret deres oplevelser.
Derfor er de nye tiltag fantastiske og det giver også os som undervisere et meget bedre indblik i elevernes hverdag og på den måde kan vi hele tiden blive bedre.
Det her blev et meget lang indlæg, men hvis det skal give mening og indblik kan det ikke være anderledes.
torsdag den 5. april 2018
Den organisationsdidaktiske niveau adresseres spørgsmålene:
Hvorfor skal denne erhvervsuddannelse eller erhvervslæreruddannelsen tilbyde e-læring og blended learning?
Fordi erhvervsuddannelserne efter den nye reform skal gøre uddannelserne mere tidssvarende via digitalisering og hermed tiltrække flere unge.
Hvilke uddannelsesudfordringer er e-læring svaret på?
Hvad er behovet for et ændret pædagogisk koncept?
Fra PBL til intet konkret?
læringspakker og et ændre syn på ressourcer.
Er det muligt for institutionen at facilitere og organisere den innovationsproces, det kræver at udvikle et didaktisk design, som kan matche dette behov – og hvordan skal denne innovationsproces finansieres?
læringspakker og et ændre syn på ressourcer
Hvilke interne og eksterne interesser og evt. modstandere er der over for et nyt uddannelseskoncept?
Hvordan forholder forskellige interessenter sig til e-læringsunderstøttede erhvervsuddannelser (bestyrelse, direktion, undervisere, elever – men også hele aftagefeltet til uddannelserne og deres repræsentanter i diverse uddannelsesudvalg)? Hvad er forretningskonceptet, dvs. hvilke udgifter og indtægter er der forbundet med at udvikle og implementere et e-læringskoncept?
Kan e-læringsunderstøttede erhvervsuddannelser mere generelt opfattes som legitime og passer de med institutionens profil, uddannelseskultur og generelle rekrutteringsstrategi?
onsdag den 28. februar 2018
torsdag den 8. februar 2018
torsdag den 1. februar 2018
Indlæg C. Meget specielt at studere asynkront. Jeg vil indrømme at det var meget specielt og også krævende, men blev undervejs inspireret af min makker. Jeg har været meget udfordret i opstilling og funktion af min blog. Har haft flere it kyndige henover, som ikke kunne løse mit problem. Kunne b.la ikke lægge listen ind og Anne kunne ikke se min tekst - det var kinesisk. I tirsdag valgt jeg at lave en ny blog. Den har i dag fungere ok. jeg vil dog gerne lægge en lille film og billede ind, det er ikke lykkedes i skrivende stund.
Undervisningsmaterialet har været brugbart. Egne indlæg og feedback har fungeret, dog kunne jeg godt have brugt mere tid til indlæg A. Men jeg ved godt at jeg bruger mange ord når jeg skal beskrive noget. Blog er ikke den lettes måde at kommunikere med omverden. Mine søde kollegaer ønskede mig "god fornøjelse" da de hørte om kommunikationsformen og jeg tænker hvad er tanken bag at det skal være en blog?
Undervisningsmaterialet har været brugbart. Egne indlæg og feedback har fungeret, dog kunne jeg godt have brugt mere tid til indlæg A. Men jeg ved godt at jeg bruger mange ord når jeg skal beskrive noget. Blog er ikke den lettes måde at kommunikere med omverden. Mine søde kollegaer ønskede mig "god fornøjelse" da de hørte om kommunikationsformen og jeg tænker hvad er tanken bag at det skal være en blog?
Indlæg B. Det jeg ser som min udfordring i det undervisningsforløb jeg beskriver i indlæg A og Illeris teorier omkring indhold, drivkraft, og samspil er de udfordringer som de ikke faglige stærke "digitale" elever giver mig som underviser.
Den første refleksion er: Skal gruppedannelsen være anderledes så de ikke stærke elever sidder i samme gruppe, måske kan de her opleve det psykiske engagement og hermed fremme lærings processen og jeg som underviser kan hjælpe med et f.eks PowerPoint. En anden måde kunne også være et twistet PowerPoint som ligger tilgængeligt i deres "hus" på fronter. Hvis jeg vælger denne løsning kan de altid hente det frem.
Men vil de føle sig ekskludere ved at være i samme gruppe? Vil det give menig og vil eleverne opleve en større mestring i forhold til digitale teknologier?
Det som også kan være en udfordring er elever som ikke er digitalt udfordret, men har svært ved at videndele i plenum. Det kan give problemer i gruppens samarbejde. For som nævnt i indlæg A skal alle sige noget. Her kan skills også være en god ide da der er mulighed for, at tage det om og teorien kan også være indtalt som voiceover.
Som underviser skal jeg være opmærksom på samspillet i gruppen og den enkelte elevs mulighed for læring og forståelse i den kontekst eleven er i.
I dag vil jeg tage udgangspunkt i Illeris og hans syn på læringens processer og dimensioner. Jeg vil bruge Illeris til at sætte fokus på min egen praksis som underviser på EUD VELFÆRD også kaldet SOSUSJ. Målgruppen er et GF2 hold SSA rettet. De startede d. 15/2. Eleverne er blandet ang. alder og køn. Den ældste er 54 den yngste 17. Eleverne kommer med forskellige baggrunde socialt samt digitalt. Især de lidt ældre elever kan have svært ved at arbejde digitalt. Bare det at starte en pc og have sin egen mail er en udfordring.
Det undervisningsforløb/tema som jeg vil sætte fokus på er "omsorg for borgere med livstilsygdomme" eleverne arbejder med hvordan kroppen er opbygget og fungere, symptomer, livstil aldring, fysisk og omsorg, hjælp til personlig pleje samt smittekæden og fagsprog.
De to første dage arbejder eleverne med sanserne og smitte kæden. De næste 3 dage handler om kroppens organer, opbygning, sygdomme, livstil.
Arbejdet omkring sanserne var en vekselvirkning mellem lærer baseret oplæg samt PowerPoint. eleverne havde små praktiske opgaver hvor de digitalt viste korrekt håndhygiejne samt brud på smittekæden.
Arbejdet/undervisningen er tilrettelagt med bla. udgangspunkt i cases fra praksis. og relevante problemstillinger. læreprocessen bygger et kollabortivt samarbejde og produktet dynamisk. der tages udgangs punkt i sygeplejeprocessen. eleverne introduceres her til projektarbejdsformen.
De tre dage hvor eleverne arbejde med forskellige organer i lærerebestemte grupper,blev de præsenteret for små youtube film samt opbygning af organet i silkclay. I deres videndeling indgik små film koblet sammen evt.voiceover samt videndeling i klassen - alle er forpligtet til at være aktive og talende. der er også mulighed for, at benytte sig af Wizeflor Se film.
Wizefloor er en mulighed, hvor eleverne samtid med læring samvær også får rørt sig.
Som jeg nævnte i starten er flere elever udfordret faglig, sproglig, og digitalt. Læringsindholdet i dette forløb skulle gerne give en forståelse og indsigt i bla kroppens opbygning og funktion.
I starten af forløbet syntes flere elever at de blev presset til, at skulle nå meget på kort tid ca.11 lektioner. men samtidig kunne de også se at det er det fundamentale i deres uddannelse.
Udfordringen var at få eleverne i gang i deres grupper. Især var der to grupper som fungerede meget dårligt. Her var den enkeltes motivation i spil. trods samarbejds aftale. Deres nuværende kompetencer eller mangel på samme gav ikke den forventede drivkraft og nogle medlemmer brød grædende sammen da de følte sig utrygge ved tanken om at de skulle formidle og præstere, at skulle uploadet dokument i en afleveringsmappe eller sende noget materiale til en anden elev . Det i sig selv sætter en stopper for læring og drivkraften.
Mine problemstillinger er at få alle elever med i den digitale læring, at jeg med få og enkle eksempler kan hjælpe og støtte op.
Det undervisningsforløb/tema som jeg vil sætte fokus på er "omsorg for borgere med livstilsygdomme" eleverne arbejder med hvordan kroppen er opbygget og fungere, symptomer, livstil aldring, fysisk og omsorg, hjælp til personlig pleje samt smittekæden og fagsprog.
De to første dage arbejder eleverne med sanserne og smitte kæden. De næste 3 dage handler om kroppens organer, opbygning, sygdomme, livstil.
Arbejdet omkring sanserne var en vekselvirkning mellem lærer baseret oplæg samt PowerPoint. eleverne havde små praktiske opgaver hvor de digitalt viste korrekt håndhygiejne samt brud på smittekæden.
Arbejdet/undervisningen er tilrettelagt med bla. udgangspunkt i cases fra praksis. og relevante problemstillinger. læreprocessen bygger et kollabortivt samarbejde og produktet dynamisk. der tages udgangs punkt i sygeplejeprocessen. eleverne introduceres her til projektarbejdsformen.
De tre dage hvor eleverne arbejde med forskellige organer i lærerebestemte grupper,blev de præsenteret for små youtube film samt opbygning af organet i silkclay. I deres videndeling indgik små film koblet sammen evt.voiceover samt videndeling i klassen - alle er forpligtet til at være aktive og talende. der er også mulighed for, at benytte sig af Wizeflor Se film.
Wizefloor er en mulighed, hvor eleverne samtid med læring samvær også får rørt sig.
Som jeg nævnte i starten er flere elever udfordret faglig, sproglig, og digitalt. Læringsindholdet i dette forløb skulle gerne give en forståelse og indsigt i bla kroppens opbygning og funktion.
I starten af forløbet syntes flere elever at de blev presset til, at skulle nå meget på kort tid ca.11 lektioner. men samtidig kunne de også se at det er det fundamentale i deres uddannelse.
Udfordringen var at få eleverne i gang i deres grupper. Især var der to grupper som fungerede meget dårligt. Her var den enkeltes motivation i spil. trods samarbejds aftale. Deres nuværende kompetencer eller mangel på samme gav ikke den forventede drivkraft og nogle medlemmer brød grædende sammen da de følte sig utrygge ved tanken om at de skulle formidle og præstere, at skulle uploadet dokument i en afleveringsmappe eller sende noget materiale til en anden elev . Det i sig selv sætter en stopper for læring og drivkraften.
Mine problemstillinger er at få alle elever med i den digitale læring, at jeg med få og enkle eksempler kan hjælpe og støtte op.
tirsdag den 30. januar 2018
Præsentation af Anne Frandsen
Anne er underviser på ZBC- EUD Velfærd. Her underviser hun på GF2, SSH, samt SSA.
Annes bagrund er sygeplejerske og har speciale i hjertet, demens samt ledelse. Anne har erfaring både fra primær og sekundær. Det er vigtigt for Anne, at eleverne oplever læring og kan koble teori og praksis, ligeledes står differenceret undervisning højt på Annes liste.
En af Annes styrker er at "vende ting på hovedet".
Annes personlige lærings mål er selvfølgelig at blive god til digitale lærings processer, hvor hun får mulig hed for differenceret undervisning samt relationer
Anne er underviser på ZBC- EUD Velfærd. Her underviser hun på GF2, SSH, samt SSA.
Annes bagrund er sygeplejerske og har speciale i hjertet, demens samt ledelse. Anne har erfaring både fra primær og sekundær. Det er vigtigt for Anne, at eleverne oplever læring og kan koble teori og praksis, ligeledes står differenceret undervisning højt på Annes liste.
En af Annes styrker er at "vende ting på hovedet".
Annes personlige lærings mål er selvfølgelig at blive god til digitale lærings processer, hvor hun får mulig hed for differenceret undervisning samt relationer
Abonner på:
Opslag (Atom)